Sådan laver du "stjerneeffekt" i dine billeder!

 
     
  Photoshop og andre billedbehandlingsprogrammer kan meget og det er også muligt at lave stjerneeffekt i bl.a. Photoshop, men det er unægteligt sjovere og ofte også nemmere af lave tingene i optagelsen.  
     
  Hvad er stjerneeffekt? Se på lysene i billedet herunder og se, hvordan der omkring lyset er dannet en "stjerne" - dette giver, synes jeg, et god og til tider romantisk effekt i billedet. Under billedet kan du se, hvordan det gøres (indstillinger) og flere eksempler.  
     
 

 
 

Her er brugt blændeprioritet, blænde f:18, lukker 25 sek., Iso 100 og en brændvidde på 70 mm

 
     
  Sådan er billedet taget: Jeg har som nævnt indstillet kameraet til AV (A på Nikon, Sony m.fl.), sat kameraet på stativ, komponeret billedet, indstillet blænde til f:18 og ISO til 100 (ingen grund til at få støj i billedet når vi har stativ under kameraet) og lysmålingen har været standard - evaluerende (Matrix på Nikon og Multisegment på Sony m.fl.) Jeg har brugt en fjernbetjening for ikke at ryste kameraet når billedet skulle tages. Har du ikke en fjernbetjening, kan du bruge timeren i dit kamera på f.eks. 10 sek. - det er længe nok til at kameraet er i ro inden billedet tages.  
     
 

 

 
  Når/hvis du gerne vil lave stjerneeffekt på dine billeder, gøres dette lettest ved at bruge blændeprioritet (Av / A på programhjulet) En lille blændeåbning (stort tal) f.eks. f:13 eller mindre åbning f.eks. f:22 giver effekten, jo mindre åbning (større tal) jo større effekt får du. Du skal dog være opmærksom på, at lukkertiden ofte bliver endog meget lang (25 sekunder på billedet herover) og derfor kræver et stativ eller anden god stabil støtte. Når du fotografere på blændeprioritet er det kameraet, der styre lukkertiden - den kan du ikke stille på. Brug så lille en ISO værdi som muligt - der er ingen grund til at få unødig støj i billedet når kameraet er placeret på stativ eller har anden god støtte. IGEN skal du være opmærksom på, at lukkertiden ikke overskrider det kameraet kan arbejde med. Det er for de flestes modeller 30 sekunder (30") blinker dette tal eller står der LOW, er du nødt til enten at lave en større blændeåbning eller hæve ISO værdien.  
     
  Du kan se flere billedeksempler med indstillinger herunder - God fornøjelse :-)  
     
   
 

Blændeprioritet, f:13, 5 sek., ISO 400, 75 mm

 
     
   
 

Blændeprioritet, f:22, 3,2 sek, ISO 100, 59 mm

 
     
 

 
 

blændeprioritet, f:20, 5 sek., ISO 100, 50 mm